Få den bedste service på dit lokale slagteri

Når besætningen på dit landbrug står for slagtning, og fryseren eller frysedisken i din gårdbutik skal fyldes op, kan det godt betale sig at vælge et lokalt slagteri. Er du bosiddende i det nordsjællandske, hedder dit lokale slagteri Kosakgårdens Slagteri.

Partering af kvæg

Hos Kosakgårdens Slagteri kan du få slagtet og parteret dit slagtekvæg på professionel og forsvarlig vis. En traditionel partering af køer og kalve inkluderer udskæringer så som tykstegs filet, mørbrad, tyndsteg, culotte og cuvette, tværreb, inderlår og yderlår, Osso Buco og hakket kød. Du kan vælge at lade mere af kødet – for eksempel boven, tykkammen, tværrebet eller brystet, eller alle tre dele – hakke op til fars, som kan bruges til eksempelvis hakkebøffer. Eller du kan vælge mere grill egnede udskæringer hen over sommeren.

Udskæring af lam

Når forårets lam er store nok til slagtning, kan du trygt lægge denne del af opgaven i hænderne på Kosakgårdens Slagteri. De dygtige og kompetente slagtere hos Kosakgårdens Slagteri har stor erfaring med partering af lam, og kender alt til de traditionelle udskæringer så som køller, bove, culotter, koteletter, skanke og indmad. Du kan selv vælge, hvorledes du ønsker udskæringerne fordelt, og om du ønsker, at en større del af kødet skal hakkes til fars. Som med de øvrige slagtedyr, kan du selvfølgelig vælge at få dit lammekød vakuum pakket for nemmere opbevaring i fryseren.

Forskellige udskæringer af svin

Ligesom det er tilfældet med køre, kalve og lam, findes der også mange forskellige måder hvorpå en gris kan parteres. Den traditionelle metode inkluderer grisens hoved (som ofte anvendes til eksempelvis sylte) indmad (lever og hjerte), kamsteg og koteletter, nakkesteg og mørbrad, hele skanke, stege flæsk, ribbensteg (flæskesteg) og skinkesteg, samt slag til rullesteg eller rullepølse og hakket kød til fars, som for eksempel kan bruges til frikadeller eller leverpostej.

Læs mere om Kosakgårdens Slagteri på kosakgaarden.dk