Få effektiv terapi gennem psykoanalyse i København
Har du svært ved at forholde dig til din omverden, og kan du af og til føle dig ”forkert” i forhold til andre mennesker? Så kan det være, at psykoanalytisk terapi er noget for dig.
Hvad er psykoanalyse?
Psykoanalyse defineres som et sæt psykologiske teorier og terapeutiske metoder, der har deres oprindelse i Sigmund Freuds, og efterfølgende eleven Carl Gustav Jungs, arbejde og teorier. Inden for psykoanalysen arbejdes der med en primær antagelse som involverer troen på at alle mennesker har ubevidste tanker, følelser, ønsker og minder.
Målet med psykoanalyse er at frigive undertrykte følelser og oplevelser, det vil sige gøre det ubevidste bevidst. Der er ingen direkte helbredelse forbundet med psykoanalyse. Endemålet er udelukkende en højere erkendelse af – og en dybere indsigt i – egne tanke processer samt bevidste og ubevidste følelser og mønstre.
Tesen er at man ved at blive klogere på sig selv kan finde de rette redskaber til at bearbejde traumer og problematikker som måtte resultere i de uhensigtsmæssige forestillinger og overbevisninger. Og til det formål er der udviklet en helt særlig terapi form inden for psykologien, nemlig psykoanalytisk terapi.
Psykoanalytisk terapi – når du gerne vil forstå dig selv
Den psykoanalytiske terapi form arbejder med psykoanalysens idé om det ubevidste og søger gennem samtale og øvelser at komme til bunds i dette. Psykiske problemer forstås primært som en reaktion på ubearbejdede følelser. Denne opstår som oftest helt ubevidst i mødet med andre mennesker, og har konsekvenser for vore relationer og forståelse af egen rolle i forhold til omverdenen.
Fokus for den psykoanalytiske terapi er at lære at forholde sig til egne følelser og lære at træffe de bedste beslutninger for sig selv. På baggrund af éns livshistorie, helt tilbage fra den tidlige barndom, vil der gennem psykoanalytisk terapi blive opbygget en forståelse af nutidens mønstre især når det handler om adfærd og tilknytning.
Læs mere om psykoanalyse i København på analytiskpsykologi.dk.